Vandringer igennem Nordsjællands historie
Det nordsjællandske landskab indeholder et væld af spændende historier, som vi gerne vil fortælle. De handler om, hvem vi var og er, og hvordan vi op gennem tiden er blevet påvirket af vores natur og selv har påvirket den, så nutidens kulturlandskaber rummer et væld af spor fra menneskenes aktiviteter gennem tusinder af år.
I løbet af 2024 arrangerer Museum Nordsjælland ture i forskellige egne af museets ansvarsområde, til tider med forplejning eller i samarbejde med lokale traktører, så turene kan sluttes af med kaffe og kage eller lignende.
Turene afholdes på søndage, og er fra 3 til 10 km, med varierende sværhedsgrad.
Vandretur: Jægersborg Dyrehave – fra landbrugsland til lystskov
Mødested: P-pladsen ved Trepilevej, v. Strandvejen lige nord for Taarbæk.
Dato: Søndag d. 2. juni, kl. 14.
Længde og varighed: 7 km, ca. 2,5 timer
Pris: 75 kr. Betales på dagen med Mobilepay eller kontant (lige penge).
Tilmelding ikke nødvendig.
Tag med i Jægersborg Dyrehave og hør om jagtlandskabet, der i dag er UNESCO-verdensarv, skabt af Christian 5. på landsbyens Stokkerups jorder og Nærums overdrev. Vi fortæller om parforcejagten og hjortevildtet og hvad der siden hændte, da fokus skiftede fra jagt til skovbrug – indtil i dag, hvor Dyrehaven igen skal udvides.
Vi lægger også vejen forbi Christian 6.’s Eremitageslot og ser på de fine, udvendige jagtudsmykninger.
Turleder: museumsinspektør, historiker Jon Voss
Foto: Peter Leschly
Vandretur: Kongelig jagt og skovbrug i Store Dyrehave
Mødested: Parkeringspladsen ved Overdrevsvejen.
Dato: Søndag d. 8. september, kl. 15.
Længde og varighed: 6 km, ca. 2 timer
Pris: 75 kr. Betales på dagen med Mobilepay eller kontant (lige penge).
Tilmelding ikke nødvendig.
Kom og hør historien om Christian 4.s etablering af Store Dyrehave og dens funktion som foderkammer for hoffet, opdræt for det kongelige hestestutteri med tilhørende vange for Frederiksborghesten samt centrum for kongelig jagt.
En kongelig jagt, der under Christian 5. blev forfinet, så området blev forvandlet til et sindrigt parforcejagt-vejsystem med Kongestjernen som centrum og sigtelinjer ud i landskabet – et landskab, der er udpeget som UNESCO-verdensarv.
Turleder: museumsinspektør, historiker Kristoffer Schmidt
Vandretur: Jægersborg Dyrehave: Danmarks mest dramatiske jagt
Mødested: Hjortekær Port
Dato: søndag d. 13. oktober, kl. 14.
Længde og varighed: 6 km, ca. 2 timer
Pris: 75 kr. Betales på dagen med Mobilepay eller kontant (lige penge).
Tilmelding ikke nødvendig.
Kom på guidet tur og hør om, hvordan Jægersborg Dyrehave i 1670 blev udlagt til Danmarks første parforcejagtsområde og de mange jagtulykker, som kongerne kom ud for under jagten. Derudover fortælles historien, om de svimlende beløb man brugte på vedligeholdelsen af jagtslotte, jagtveje, indhegning af dyrehaven, jagtstaben samt opretholdelsen af hjortebestanden i det område, der i dag er kåret til UNESCO-verdensarv.
Turleder: museumsinspektør, historiker Kristoffer Schmidt