Hvad er verdensarv?

I 2015 blev Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland udpeget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Men hvad betyder det egentlig?

Verdensarv er defineret som natur og/eller kulturarv af Enestående Universel Betydning. Ofte er der tale om bygninger, byer, naturområder eller kulturlandskaber. Eksempelvis er Den Kinesiske Mur og Great Barrier Reef i Australien blandt de mere end 1.000 steder i hele verden, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

For at komme på verdensarvslisten skal det nominerede emne leve op til de kriterier, som UNESCO stiller for at blive optaget. Desuden skal det være ægte og velbevaret. Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland lever f.eks. op til et kriterium, der siger, at for at være af Enestående Universel Betydning skal et kulturlandskab “udtrykke en vigtig udveksling af menneskelige værdier for udvikling i arkitektur, teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsdesign”.

Det er staten, der indstiller et landskab, en bygning eller et naturområde til UNESCOs verdensarvsliste. I indstillingen skal det blandt andet forklares, hvordan staten vil sikre at verdensarvsområdet beskyttes og forvaltes, så den enestående universelle værdi ikke går tabt. En optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er derfor også en forpligtigelse til, at staten og de lokale myndigheder vil passe på verdensarven og sikre den for fremtiden.

Hvorfor er Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland verdensarv?

Parforcejagtlandskabet i de nordsjællandske skove er et enestående og autentisk eksempel på udvekslingen af og udviklingen i de europæiske værdier indenfor landskabsdesign i 1600-tallet.

Jagtvejene, som danner kernen i parforcejagtlandskabet, fortæller om denne udvikling og om hvordan kontinentets enevældige herskere demonstrerede deres magt ved at kontrollere naturen.

UNESCOs kriterier

For at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste skal et nomineret emne have Outstanding Universal Value (OUV), eller oversat til dansk Enestående Universel Værdi. UNESCOs verdensarvskomité har udviklet i alt ti kriterier til at definere, hvad OUV dækker over. Et nomineret emne skal leve op til et eller flere af disse kriterier.

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland lever op til følgende kriterier:

Kriterium ii: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er et enestående eksempel på, hvordan udvekslingen af barokkens værdier i Europa påvirkede udviklingen indenfor landskabsdesign i det 17. og 18. århundrede. Landskaberne illustrerer en evolution i landskabsdesign.

Kriterium iv: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er et enestående eksempel på et kulturlandskab, der er skabt som et magtsymbol af den enevældige konge i slutningen af det 17. århundrede.

Vi skal beskytte verdensarven

UNESCO verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er enestående kulturarv. Det er vigtigt, at vi passer på denne arv, så landskabet og dets mange unikke historiske værdier ikke forsvinder.

Kerneværdierne i Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er beskyttet af både statslig og kommunal lovgivning. Værdierne er f.eks. de linjer i landskabet, som de gamle jagtveje har skabt, samt vejsten, stendiger og andre kulturspor i landskabet.

Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave og Hegn er statsskove. Det er Naturstyrelsen, der står for forvaltningen af skovene. Styrelsens arbejde er styret af såkaldte driftsplaner, hvor det bl.a. er beskrevet, hvordan man vil beskytte Parforcejagtlandskabet.

Størstedelen af de arealer, der grænser op til skovene, altså bufferzonerne, er underlagt kommunal lovgivning og beskyttes derfor af kommunerne. De kommuner, der har ansvaret for forvaltningen af bufferzonerne er Gentofte, Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Allerød, Rudersdal og Lyngy-Taarbæk kommuner.

Eremitageslottet i Dyrehaven indgår også som en del af Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland og beskyttes af Slots- og Kulturstyrelsens forvaltningsplaner.

Et samarbejde

Repræsentanter fra Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og de involverede kommuner danner Styregruppen for Det Nordsjællandske Parforcejagtlandskab. Gentofte Kommune har dog kun ønsket observatørstatus i gruppen. I styregruppen sidder desuden Det Grønne Museum (tidl. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum) og Museum Nordsjælland. Samarbejdet mellem styrelser, kommuner og museer er med til at sikre, at der passes på verdensarvsområdet.

UNESCO Verdensarv i Danmark

I Det Danske Rigsfællesskab findes i alt ni UNESCO verdensarvssteder. Syv beliggende i Danmark, hvoraf Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er det ene, og to steder i Grønland.

Danmark har som nation tilsluttet sig Verdensarvskonventionen. Konventionen forpligter lande over hele verden til at bevare den del af verdens kultur- og naturarv, som er umistelig for hele menneskeheden. Det sker ved, at stederne optages på Verdensarvslisten.

Når et sted optages på listen markerer det, at stedet er betydningsfuldt – ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har det overordnede ansvar for det danske rigsfællesskabs verdensarvsarbejde.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt i 1773 som et eksempel på en planlagt bosætning indenfor Brødrekirken og er en evangelisk-lutheransk frimenighed. Byen blev ramme om Brødremenighedens liv og arbejde og er opbygget efter denne kristne retnings menighedsstruktur og principper. En reformatorisk retning udsprunget af 1400-tallets Bøhmen, som et oprør mod den katolske kirke. Det kan man for eksempel se i byens plan, i kirkegårdens enkle indretning hvor mænd og kvinder ligger begravet i hver sin side, og i de meget specielle kønsopdelte kollektivhuse kaldet ”korhuse”.

Christiansfeld blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2015.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1995 på grund af bygningsværkets betydning for brugen af tegl i Skandinavien. Derudover nævnes, at Domkirken i et og samme bygningsværk rummer mange forskellige arkitektoniske stilretninger.
Det skyldes, at næsten alle de danske konger og dronninger er begravet i Domkirken, og at hvert af de mange kapeller er bygget og udsmykket i sin egen tids byggestil.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Jelling Monumentet

Jelling Monumentet blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1994 som det første danske sted på Verdensarvslisten.

Monumentet består i sin helhed af to runesten, en middelalderkirke samt de to største høje, vi kender fra vikingetiden. Jelling Monumentet blev optaget på Verdensarvslisten, fordi det afspejler den første officielle overgang fra hedenskab til kristendom i Skandinavien.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Illulissat

Ilulissat Isfjord blev optaget på Verdensarvslisten i 2004 – som det første område i Grønland og samtidig et af de første i Arktis.

Isfjorden er optaget både på grund af sin enestående betydning for den glaciologiske videnskab (læren om gletschere) og sin smukke natur.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Vadehavet

Den danske del af Vadehavet blev optaget på verdensarvslisten i 2014. Den tyske og hollandske del af Vadehavet blev optaget i 2009.

Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandsområde, der med sit dynamiske og ubrudte landskab danner grundlag for en overvældende rigdom og mangfoldighed af liv.

Vadhavet er desuden en af Danmarks nationalparker.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Stevns Klint

Stevns Klint rummer et unikt vidnesbyrd på et katastrofalt asteriodenedslag, som ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyrearter, inklusive dinosaurerne. Det blev starten på livet, som vi kender det i dag.

Et ganske tyndt lag af fiskeler, der er støv fra asteroidenedslaget, fortæller om dette dramatiske kapitel i Jordens historie. Stevns Klint blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014, fordi klinten er det bedste sted på Jorden at opleve dette lag.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Kronborg

Kronborg blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i år 2000, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, og har som fæstning og kongeslot spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det 16. og 18. århundrede.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Kujataa

Det subarktiske landbrugsområde Kujataa i Grønland blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2017.