Den store Scene – Gribskov og Store Dyrehave
I 1600-tallet ejede kongen Gribskov og Store Dyrehave, som var en del af kronens gods i Nordsjælland. Her havde kongen eneret på at drive jagt, og skovene fungerede som et ekstra spisekammer. Samtidig var jagt en af kongernes foretrukne fornøjelser, og et vigtigt symbol på magt.
Da Christian d. 5. indførte parforcejagten i Danmark og etablerede kilometervis af jagtveje i Gribskov og Store Dyrehave, blev skovene omdannet til et jagtlandskab, der fungerede som en scene for den enevældige konges storhed. Landskabet og jagten blev et magtsymbol, skabt til at imponere undersåtter, adelige og fornemme udenlandske gæster.
En storslået plan
I 1600-tallet var Gribskov og Store Dyrehave dele af et stort sammenhængende skovområde ved Frederiksborg Slot, hvor der var masser af vildt. Fra 1560 fungerede det som kongernes jagtmark. Terrænet var bakket og gruset og fuldt af småsøer og moser, så på hesteryg kunne det ligefrem være livsfarligt at ride i skovene udenfor vejene. I 1618-20 anlagde Christian d. 4. Store Dyrehave som jagtpark og til græsning for hestene fra stutteriet på Frederiksborg. Dyrehaven blev afgrænset af et smukt stendige, der bl.a. skulle holde bøndernes dyr ude af området.
I1680’erne og 1690’erne transformerede Christian d. 5. skovene omkring Frederiksborg Slot ved at anlægge kilometervis af parforcejagtveje. Vejene dannede stjerner og kvadrater, i et smukt geometrisk design, der tog udgangspunkt i datidens ypperste videnskaber. Dermed kom Store Dyrehave og Gribskov til at indgå i den fælles plan for en række nordsjællandske skove, som Christian d. 5. var initiativtager til.
Jagtvejene i Store Dyrehave og Gribskov blev anlagt som ét sammenhængende system, hvor Kongestjernen i Store Dyrehave dannede centrum. Herfra udgik det geometriske system af jagtveje, der forgrenede sig langt op i Gribskov. Skovene mellem Store Dyrehave og Gribskov er stort set forsvundet i dag, da byudviklingen har afskåret de to områder, men i slutningen af 1600-tallet blev der lavet adskillige parforcejagtveje, som forbandt Stjernen i Gribskov med Kongestjernen i Store Dyrehave. Hvem der er den egentlige bagmand bag planen og det avancerede net af jagtveje, står hen i det uvisse.
Parforcejagtlandskabet blev skabt som et udtryk for den enevældige konges “guddommelige” fornuft, men kongen har – højest sandsynligt – fået hjælp. Systemet af jagtveje var et fornemt stykke ingeniørarbejde, der krævede en teknisk og matematisk specialviden, som kongen næppe selv har haft.
Kilometervis af jagtveje
I 1680’erne og 1690’erne var der fred mellem Danmark og arvefjenden Sverige, men det var stadig nødvendigt for kongen at opretholde en stående hær, så han var parat til at slå et evt. svensk angreb tilbage. Soldaterne blev kommanderet ud i de nordsjællandske skove, hvor de – i stedet for at slås – byggede veje.
Med skovle, hakker og økser kæmpede de hårdarbejdende soldater sig gennem Gribskov og Store Dyrehave. Designet af vejsystemet tog stort set ikke højde for forhindringer i landskabet. Vejene var snorlige og geometrisk anlagt. Derfor måtte trærødder og store sten fjernes, og i sumpede og våde områder måtte der bygges dæmninger med tonsvis af jord, så heste, hunde og jægere kunne bevæge sig tørskoet gennem landskabet.
Det handlede for kongen om at underlægge sig naturen, vise at han var stærkere end skoven. Det endelige resultat var lige så storslået, som kongen kunne ønske sig. Kilometervis af jagtveje blev etableret og tæmmede derved naturen i Gribskov og Store Dyrehave. Vejene var ideelle til at drive parforcejagt. Nu kunne jægerne, hestene, hundene og ikke mindst kongen bevæge sig nemt og uhindret rundt i skoven og navigere under jagten.
Parforcejagt i Gribskov og Store Dyrehave
Jagtvejene var etableret til den type parforcejagt, som Christian d. 5. som kronprins havde lært at kende i Frankrig. Horder af jagthunde, jægere i farvede uniformer og stærke heste tog del i jagten. Kongen var jagtens leder. Det var ham, der førte den rådslagning, der altid fandt sted inden jagten blev blæst i gang.
Forud for hver jagt holdt man en rådslagning, et rendez-vous. I Gribskov og Store Dyrehave foregik rådslagningen måske ved Kongestjernen eller nær Frederiksborg Slot. Selve jagten udfoldede sig over adskillige timer, i et hæsblæsende tempo, indtil dagens udvalgte bytte var udmattet.
Vejene inddelte Gribskov og Store Dyrehave i mindre, trekantede felter. Inddelingen gjorde det nemmere for jægerne at overskue landskabet og holde øje med det udvalgte bytte. I vejkrydsene kunne man placere jægere, heste og hunde, der kunne afløse, så der hele tiden var friske kræfter, der kunne fortsætte forfølgelsen.
Til sidst blev det udmattede bytte “stillet”, hvilket vil sige at hundene holdt dyret fast. Ideelt set blev byttet stillet i en af stjernerne eller et vejkryds, men det skete sjældent i praksis. Ofte søgte hjorten ud i vandet, eller ind i tæt krat, hvor den følte sig mere tryg. Nu kunne kongen give byttet dødsstødet. Det skulle gerne foregå foran en stor flok fornemme gæster, for parforcejagten var mest af alt et pragtspil for tilskuerne. Gæsterne kunne undervejs ride med i jagten eller betragte jægernes forfølgelse.