UNESCO Verdensarv i Danmark

I Det Danske Rigsfællesskab findes i alt ni UNESCO verdensarvssteder. Syv beliggende i Danmark, hvoraf Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er det ene, og to steder i Grønland.

Danmark har som nation tilsluttet sig Verdensarvskonventionen. Konventionen forpligter lande over hele verden til at bevare den del af verdens kultur- og naturarv, som er umistelig for hele menneskeheden. Det sker ved, at stederne optages på Verdensarvslisten.

Når et sted optages på listen markerer det, at stedet er betydningsfuldt – ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har det overordnede ansvar for det danske rigsfællesskabs verdensarvsarbejde.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt i 1773 som et eksempel på en planlagt bosætning indenfor Brødrekirken og er en evangelisk-lutheransk frimenighed. Byen blev ramme om Brødremenighedens liv og arbejde og er opbygget efter denne kristne retnings menighedsstruktur og principper. En reformatorisk retning udsprunget af 1400-tallets Bøhmen, som et oprør mod den katolske kirke. Det kan man for eksempel se i byens plan, i kirkegårdens enkle indretning hvor mænd og kvinder ligger begravet i hver sin side, og i de meget specielle kønsopdelte kollektivhuse kaldet ”korhuse”.

Christiansfeld blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2015.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1995 på grund af bygningsværkets betydning for brugen af tegl i Skandinavien. Derudover nævnes, at Domkirken i et og samme bygningsværk rummer mange forskellige arkitektoniske stilretninger.
Det skyldes, at næsten alle de danske konger og dronninger er begravet i Domkirken, og at hvert af de mange kapeller er bygget og udsmykket i sin egen tids byggestil.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Jelling Monumentet

Jelling Monumentet blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1994 som det første danske sted på Verdensarvslisten.

Monumentet består i sin helhed af to runesten, en middelalderkirke samt de to største høje, vi kender fra vikingetiden. Jelling Monumentet blev optaget på Verdensarvslisten, fordi det afspejler den første officielle overgang fra hedenskab til kristendom i Skandinavien.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Illulissat

Ilulissat Isfjord blev optaget på Verdensarvslisten i 2004 – som det første område i Grønland og samtidig et af de første i Arktis.

Isfjorden er optaget både på grund af sin enestående betydning for den glaciologiske videnskab (læren om gletschere) og sin smukke natur.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Vadehavet

Den danske del af Vadehavet blev optaget på verdensarvslisten i 2014. Den tyske og hollandske del af Vadehavet blev optaget i 2009.

Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandsområde, der med sit dynamiske og ubrudte landskab danner grundlag for en overvældende rigdom og mangfoldighed af liv.

Vadhavet er desuden en af Danmarks nationalparker.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Stevns Klint

Stevns Klint rummer et unikt vidnesbyrd på et katastrofalt asteriodenedslag, som ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyrearter, inklusive dinosaurerne. Det blev starten på livet, som vi kender det i dag.

Et ganske tyndt lag af fiskeler, der er støv fra asteroidenedslaget, fortæller om dette dramatiske kapitel i Jordens historie. Stevns Klint blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014, fordi klinten er det bedste sted på Jorden at opleve dette lag.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Kronborg

Kronborg blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i år 2000, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, og har som fæstning og kongeslot spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det 16. og 18. århundrede.

Foto: Slots- og Kulturstyrelsen (c)
Kujataa

Det subarktiske landbrugsområde Kujataa i Grønland blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2017.